Vil du være vores nye

Gardin-ambassadør

Her kan du se regler og vilkår

Ny gardin-ambassadør hos GardinHuset

At være gardin-ambassadør skal være en win-win for begge parter. Vi er meget glade for samarbejdet med vores nuværende og tidligere gardin-ambassadører, og de er glade for de flotte og funktionelle løsning, der nu pryder deres hjem.

Herunder kan du se, hvordan du ansøger og læse om betingelser og vilkår.

Vær opmærksom på, at der kan være nye og/eller individuelle forhold og regler, der gør sig gældende, som endnu ikke er anført i nedenstående.

Sådan gør du

Send en beskrivelse af dit hus, din stil og din indretning,
samt hvor i Danmark du bor.

Beskriv også lidt om dig selv, evt. din familie og hvem der deltager som med-ambassadør.

Beskriv dine aktiviteter, følgere og hvordan du bruger
sociale medier. Send links til dine profiler.

Send din beskrivelse til:

[email protected]

Skriv ”Gardinambassadør” i emnefeltet.

[email protected]

Samarbejde

GardinHuset og gardin-ambassadør indgår et samarbejde, der skal resultere i omtale af GardinHuset samt de udvalgte løsninger.

Herefter aftales et antal eksponeringer i form af opslag, reels og storys på udvalgte sociale medie-platforme.

Der aftales en vinkling på content.

Vi leverer de aftalte gardinløsninger for en aftalt pris uden beregning. Løsningerne bliver opmålt og monteret hos gardin-ambassadøren efter aftale.

Content skal være film, billeder og tekst med følgende tags: @gardinhuset_odense, @gardinhusetroskilde, @gardinhuset_roskilde, @GardinHusetViborg @Houseofhomesvendborg og @gardinhuset

Content

GardinHuset vil i forbindelse med samarbejdet levere information om de pågældende produkter samt udvalgte budskaber, som gardin-ambassadøren inkluderer i sin omtale.

Derudover forventer GardinHuset, at al indhold leveres i høj kvalitet med billeder af produkterne i en relevant kontekst og med informative tekstbeskrivelser.

Det står gardin-ambassadøren frit for at lave yderligere content med de monterede gardinløsninger og tagge med de førnævnte profiler på content, hvor produkterne er synlige.

Gardin-ambassadøren giver lov og adgang til, at GardinHuset må reposte omtale og billedmateriale, der omhandler gardinløsningerne samt GardinHuset på egne sociale kanaler, mod at gardin-ambassadøren nævnes og tag’es.

Derudover skal gardin-ambassadøren deltage i video og på billeder i forbindelse med gardinrejsen, som efterfølgende må anvendes i GardinHusets marketingmateriale, som trykte medier (f.eks. aviser og magasiner), Sociale medier, nyhedsbreve, hjemmeside og andet marketing-materiale, mod at gardin-ambassadøren nævnes og tag’es.

Aftalen

Den aftale, der indgås mellem GardinHuset og Gardin-ambassadøren, har til formål at afklare, de forpligtelser et kommercielt samarbejde indebærer. Særligt i forbindelse med overholdelse af markedsføringsloven.

Ifølge markedsføringsloven skal:

  • Al kommerciel hensigt markeres med ”annonce” eller ”reklame”. Det være sig i al omtale med produktet i fokus eller som centrum for omtalen.
  • Markeringen skal altid stå først i teksten, uanset hvilket medie der er tale om.
  • På Storys skal hvert billede/video af gardinerne markeres med ”annonce” eller ”reklame”.

Gardin-ambassadøren er hovedansvarlig for at markere al omtale tydeligt, mens GardinHuset løbende vil kontrollere, at omtalen er markeret korrekt.

Hvis omtale ikke markeres som beskrevet herover, overtrædes markedsføringsloven, og gardin-ambassadøren kan straffes med bøde i henhold hertil. Eventuelle sagsomkostninger og bøde betales af Gardinambassadøren.

Generelle forhold:

GardinHuset forbeholder sig retten til at bede om tekstuelle rettelser, hvis produkter eller virksomheden bliver beskrevet/omtalt forkert.

Gardin-ambassadøren forpligter sig til at besvare henvendelser om produkterne efter bedste evne og ud fra de informationer, de har modtaget af GardinHuset. Skulle der være spørgsmål, som ikke kan besvare, skal gardin-ambassadøren give gardinkonsulenten besked, som så vil komme ed et rigtigt svar.

Aftalen er bindende og kan ikke opsiges, da produkterne leveres kort tid efter aftalens indgåelse og kan ikke returneres. Er der fejl og mangler på de leverede produkter, vil fejl blive rettet jf. reklamationsret efter gældende lovgivning.

I tilfælde af at den pågældende aftale ikke overholdes, forbeholder GardinHuset sig retten til at sende en faktura svarende til produktets/ydelsens samlede værdi jf. ovenstående.

Gardin-ambassadøren skal selv oplyse værdien af modtaget produkter overfor Skat. Skattepligten omfatter alle erhvervelser af økonomisk værdi, og det er derfor uden betydning, om indtægten fremtræder i form af penge eller i form af et andet aktiv af økonomisk værdi.

Gardin-ambassadøren er forpligtet til at følge ovenstående.