Fjerner solens stråler og varmen fra dine vinduer og din bolig

Vinduesmarkiser

Vinduesmarkiser der skærmer præcist dét de skal – uden at tage alt dit lys

Har du sydvendte vinduer er vinduesmarkiserne et must, når du gerne vil undgå, at solens ødelæggende stråler står direkte ind på dine møbler, dit gulv og dine tæpper. Her er vinduesmarkiserne en rigtig god måde at solafskærme på, fordi de kun afskærmer og skygger præcist det, de skal. De lukker ikke af for alt lyset udefra og du kan stadig kigge ud.

Med vinduesmarkiserne får du en økonomisk rentabel løsning, du kan bruge i stort set al slags vejr, og som giver dig al den dagslys, du har brug for. De er også et rigtig godt alternativ de steder, hvor det ikke er muligt at opsætte screens.

Vinduesmarkiser kaldes også ofte for faldarmsmarkiser, men det er samme slags markise, der menes.

Vinduesmarkisen tilpasses naturligvis så den passer perfekt til din bolig
Vinduesmarkiserne fås i mange farver og udtryk

Uanset hvilken stil, dit hus er bygget i, sørger vi naturligvis for, at markiserne tilfører præcist det udtryk til din bolig, du ønsker. Hér får du den farvekoordinerede løsning, der passer til dig!

I lighed med vores pergolamarkise og terrassemarkise bliver vinduesmarkiserne typisk syet i den smuds- og vandafvisende dralon-dug og således også i den farve eller i det mønster, du har kastet din kærlighed på. Med eller uden bølgende flæsekant. Og er du mere til det meget luftige udtryk, kan vinduesmarkiserne også udformes i den let transparente screen-dug.

Stellet til dine vinduesmarkiser indfarves i RAL-farver, så det passer til dit udhæng, dine vinduesrammer eller til dine fliser. Alt er muligt!

Pas godt på dine vinduesmarkiser og dit hjem med en sol- og vindvogter

Vinduesmarkiserne er motorstyrede, og du har altid mulighed for at få dem leveret med en solvogter og vindvogter. Vælger du en solvogter, kører dine markiser ud, når solen bliver for skarp, mens vindvogteren sørger for at køre dine vinduesmarkiser tilbage i sine kassetter, hvis det blæser for meget. Dermed beskyttes dine vinduesmarkiser optimalt mod vejr og vind, samtidig med at dine møbler beskyttes mod solens skadelige UV-stråler og der holdes en behagelig temperatur i hjemmet – også hvis du skulle glemme at køre dem enten ud eller ind.

Er du nysgerrig på, hvordan vores vinduesmarkiser vil fungere hjemme hos dig? Booker du en tid sammen med en af vores kreative og faglige konsulenter, afklarer vi alle dine spørgsmål – det er gratis og uforpligtende.

Book konsulent